Der er gode grunde til at beskæftige sig med oldtidens grækere. En af de vigtigste er, at grækerne grundlagde det begrebsapparat og formsprog, som siden er blevet en væsentlig del af europæisk kultur.
Ved begrebsapparat menes tanker om gud og menneske, skæbne og fri vilje, individ og samfund, demokrati og ekspertstyre, ja om godt og ondt.
Sådanne tanker udtrykkes i et formsprog. Formsprog kan være litteraturens genrer som epos, drama, historieskrivning, retstale eller dialog, men det kan også være gennem maleri, skulptur og arkitektur.
Faget begynder med grækernes sagnverden på Kreta og i Mykene. Kreta gav anledning til myten om Europa, den første kvinde i Europa, medens sagnene om Den Trojanske Krig forbindes med det engang så mægtige
Mykene. Det er dog hverken på Kreta eller i Mykene, der blev grundlagt et fælleseuropæisk begrebsapparat og formsprog. Det sker først i den græske bystat. Derfor ligger hovedvægten på perioden fra 750 til 300
f.Kr.
Formålet med oldtidskundskab
I Jyllandsposten søndag d. 12.1. kritiserer formanden for Danske gymnasielevers sammenslutning, Philip Dimsits, gymnasiet for at være for lidt anvendelsesorienteret og for ikke at være fulgt med tiden. Han nævner som eksempel oldtidskundskab, hvor man lærer om doriske og ioniske søjler. Hvad skal man bruge det til?
Det er ikke rigtigt, at oldtidskundskab ikke er anvendelsesorienteret. Et af fagets formål er at påvise den store påvirkning, som den græsk-romerske oldtid har haft på eftertiden og nutiden. I praksis betyder det, at man i timerne læser tekster, ser på kunst og arkitektur, ser film osv., der alt sammen er skabt under påvirkning af Europas antikke kultur. Desuden glemmer man let, at man faktisk bruger elementer fra antikken hele tiden. Nogle konkrete eksempler: De bogstaver, denne tekst er skrevet med, er latinske, vores kalender blev indført af Julius Cæsar, mange af vores navne er latinske og græske, og det samme er hele vores teoretiske ordforråd. Sidstnævnte hænger sammen med, at grækerne og romerne grundlagde en meget stor del af de fag, som i dag udgør grundstammen i vores skole- og uddannelsessystem. Nogle eksempler: arkitektur, biologi, drama, filosofi, fysik, geografi, idræt, jura, historie, matematik, medicin, retorik, osv. osv. Bemærk, at alle disse ord er græske og latinske. I oldtidskundskab lærer man desuden, at mange af disse fag hænger sammen, fordi de udspringer af de samme tanker. Dem kunne grækerne gøre sig, bl.a. fordi de opfandt en særlig styreform, nemlig demokrati (igen et græsk ord), og den styreform må da siges at have haft en vis udbredelse og anvendelse. Mange af de antikke tanker, man møder i oldtidskundskab, forholder sig til staten og samfundet, og antikkens diskussioner om staten er helt parallelle med vores. Meningen med faget er at give eleverne nogle begreber til at reflektere over vores egen kultur og selvforståelse og at påvise forbindelseslinjerne mellem antikken og nutiden. Og eftersom oldtidskundskab lærer eleverne at forholde sig til mange af de øvrige fag i gymnasiet, kan faget også let samarbejde med andre fag og bidrage til den sammenhængskraft og toning, som studieretningerne kræver.
Rasmus Gottschalck, Formand for Klassikerforeningen. Læserbrev 17.01.14 i JP.