Perspektivering

Perspektivering (se I guders og heltes spor, side 5):

At undersøge perspektiveringen af en klassisk tekst er først og fremmest at undersøge, hvordan den klassiske tekst er blevet brugt i en ny sammenhæng. Dette kaldes også reception. Undersøgelse skal tage udgangspunkt i form og indhold. Find her ligheder og forskelle.

Form:

Formsprog kan være litteraturens genrer som epos, drama, historieskrivning, retstale eller dialog, men det kan også være gennem maleri, skulptur og arkitektur. Tag udgangspunkt i genren og dens virkemidler.

Indhold:

Ved indhold kan der tages udgangspunkt i begrebsapparatet. Her menes fx tanker om gud og menneske, skæbne og fri vilje, individ og samfund, demokrati og ekspertstyre, ja om godt og ondt. Dertil er det en god idé at undersøge temaer, som gentages, men fremstilles på en ny måde.

Kontekst:

For at forstå en tekst, er det er vigtigt at forstå den sammenhæng, hvori teksten er opstået. Man skal derfor også forstå værket som et enestående værk afhængig af tid og sted. Det er her vigtigt at undersøge, med hvilket formål forfatterne har brugt referencerne til antikken.

Du kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål (kilde: I guders og heltes spor, side 5):

Tekstoplysninger:

1. Hvor er teksten skrevet?
2. Hvornår er teksten skrevet?

3. Hvem har skrevet teksten?

Reception af form og indhold:

1. Hvor i teksten findes direkte og indirekte referencer til antikken? Hvad har forfatteren genbrugt?
2. Hvad er ændret i forhold til antikken?
3. Hvordan har forfatteren genbrugt det antikke stof i teksten?

Fortolkning af kontekst:

1. Hvorfor bruge antikken i netop denne tekst og sammenhæng?

Men først skal du forstå teksten som enhver anden tekst (referat, analyse og fortolkning)

Del siden