3.2.1. Nærlæsning (fra vejledningen til old https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)
Nærlæsning er fagets helt centrale metode (jf. afsnittet om metoder ovenfor i denne vejledning), og derfor skal nærlæsning praktiseres igennem hele forløbet i undervisningen. Nærlæsning er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem en særlig opmærksomhed på tekstens enkeltdele og et helhedsorienteret syn på tekstens samlede udtryk, indhold og kontekst. Analysen og fortolkningen vil altid have teksten som sit udgangspunkt og skal begrundes ved hjælp af konkrete nedslag i teksten. Nærlæsningen skal være opmærksom på flertydigheder i ord og formuleringer, og den skal have konteksten i værket, genren og tiden som rettesnor for den rimelige forståelse af det enkelte udsagn. Det vil være naturligt, at man i undervisningen taler med eleverne om, hvordan nærlæsning praktiseres, og hvorfor det er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med teksterne.
Metode: Autopsi (læse teksten ved selvsyn – dokumentarisk)
Hvordan: Nærlæsning med forklaringen af: ord/formuleringer – tekst – kontekst.
Dette skal dokumenteres vha. henvisninger og citater fra teksten.
Se også http://www.kgklassiker.dk/83851398
Perspektiveringen undersøger, hvordan den klassiske tekst er blevet brugt i en ny sammenhæng. Undersøgelse skal tage udgangspunkt i form og indhold. Find her ligheder og forskelle. Se http://www.kgklassiker.dk/82948977
Samtalen er en central arbejdsform i undervisningen og til eksamen. Dels for at tilegne sig viden, men også for at bearbejde den umiddelbare oplevelse af stoffet.
__________________________________________________________________________________
Kunst og arkitektur:
Metode:
· Præsentation
· Formbeskrivelse
· Datering
· Tolkning
· Perspektivering
Se fx analysemodel under græsk og romersk kunst på http://klassisk.ribekatedralskole.dk/graesk.htm eller https://www.oldtidskundskab.dk/oldkunst/oldskulpturanalyse.html
Formsprog (beskrivelse)
Monumenterne falder i to grupper: Arkitektur og kunst. Kunst er billedkunst og omfatter billed-fremstillinger i bred forstand som vasemaleri og skulptur, men også vægmaleri, mosaikker og andet kan indgå. Udviklingen i det græske formsprog kan iagttages enten ved at anvende én materiale-gruppe – som f.eks. skulptur – eller ved at kombinere f.eks. maleri og skulptur. Den græske kunsts historie kan følges længst tilbage i vasemaleriet, og en gennemgang af græsk vasemaleri kan fx tage udgangspunkt i sengeometrisk vasemaleri. Her brydes den abstrakte ornamentik for første gang af et udsparet billedfelt, hvor der fortælles en historie: Det narrative element, som vi kender så godt fra litteraturen, holder sit indtog i den bildende kunst. Udviklingen herefter karakteriseres af, at det narrative bliver det dominerende, mens ornamenteringen viger. Samtidig forandres figurfremstillin-gen fra at være et symbolsk udtryk til at blive en naturalistisk gengivelse i to dimensioner for mod slutningen at ende i tredimensionale fremstillinger, der søger at bryde vasefladens todimensionale form.
Den græske figurfremstillingns udvikling og det kunstneriske formsprog følger næsten samme mønster i skulpturen, og hvad enten kunstsøjlen består af en blanding af maleri og skulptur eller kun rummer monumenter fra den ene gruppe, går opgaven ud på, at eleverne lærer at beskrive kunst-værket i detaljer og uddrage de karakteristika, som gør det muligt at foretage en datering og en for-tolkning.
Fortolkning
Fortolkningen kan begrænses til en identifikation af, hvilket motiv, evt. hvilken myte, vasebilledet fremstiller, eller gå videre i en diskussion af, fx hvorfor netop denne myte forekommer netop på denne tid, eller hvorfor formsproget ser ud, som det gør på det pågældende tidspunkt. For nogle kunstværker vil denne del af fortolkningen kunne yde væsentlige bidrag til forståelse af tidsånden, ikke mindst hvis de læste tekster kan supplere diskussionen. Men den videregående fortolkning for-udsætter ofte et så specielt kendskab til tiden, at den falder uden for fagets bestemmelser.
Gennemgangen af græsk arkitektur adskiller sig fra billedkunsten ved ikke i så høj grad at interessere sig for udviklingen af arkitekturens formsprog som for at afdække, hvori dette formsprog består i sin udviklede form i klassisk tid. Arkitekturgennemgangen vinder ved et vist kendskab til skulptur, der ofte anvendes som et betydningsfuldt element i arkitekturen. Således kan fx et tempels skulpturelle udsmykning give en fortolkningsdimension i arkitekturgennemgangen.
Perspektivering
Romerne overtager et fuldt udviklet græske formsprog både i arkitektur og kunst, og romersk kunst og arkitektur i republikken er en del af hellenismen. Fra Augustus’ tid og frem kan Romersk kunst med fordel ses som den første af en lang række klassicismer i europæisk kunst, som veksler med perioder med barok. Romersk kunst og arkitektur er kernestof og skal derfor indgå i kunstsøjlen. En egentlig kunsthistorisk gennemgang af dette falder uden for fagets rammer, men nedslag i romersk kunst og arkitektur illustrerer godt, hvordan receptionsprocessen foregår. Har klassen i kunstsøjlen arbejdet med arkitektur, kan eksempler på augustæisk klassicisme illustrere, hvordan det klassiske græske formsprog anvendes til Augustus’ iscenesættelse af en påstået genindførelse af republikken. Et tilsvarende projekt kan iagttages i skulpturen. Men man kan også lægge vægt på de nyskabelser, romerne med baggrund i tekniske opfindelser som mørtel tilfører arkitekturen i form af fx en ny type teater, ægte hvælv etc. I skulpturen er det især romernes videreudvikling af portræt- og relief-kunst, der fortjener opmærksomhed, mens det romerske vægmaleri giver mulighed for at udvide gennemgangen af græsk vasemaleri, så eleverne får indsigt i, at maleri i antikken ikke begrænser sig til keramik som dekoration.
Ud over den egentlige monumentgennemgang, som især har et kunst- og arkitekturhistorisk sigte, kan græsk kunst og arkitektur overalt anvendes til at uddybe
forståelsen af og levendegøre teksternes miljø. Det græske vasemaleri er således vores bedste kilde til at illustrere næsten alle facetter af dagligliv i antikken og kan anvendes i utallige sammenhænge. På
samme måde kan billeder af fx helligdomme, teatre eller almindelige græske boliger åbne elevernes øjne for det fysiske miljø, teksterne har eksisteret i.
(Kilde: Vejledning / Råd og vink – Stx-bekendtgørelsen
2010 – Oldtidskundskab C 8)
Se også:
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/antikken & http://www.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5468&f%5B1%5D=field_fag1%3A5684&f%5B2%5D=field_tags%3A16541 & http://www.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5468&f%5B1%5D=field_fag1%3A5684&f%5B2%5D=field_tags%3A20690 & http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/kunstogarkaeologi.htm & http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm