Om prøven i oldtidskundskab
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som fordeles ved lodtrækning.
Hjælpemidler: Der er ingen begrænsninger i anvendelse af hjælpemidler hverken under forberedelsen eller under eksaminationen. Man må dog ikke gå online eller få hjælp udefra!
Opgaven skal bestå af: 1) en antik eksamenstekst bestående af et enkelt tekststykke på højst en normalside prosa eller 50 vers poesi fra en af de basistekster, der er behandlet i undervisningen (det gælder altså også romersk tekst). Ved korte basistekster, f.eks. digte eller breve, kan flere basistekster indgå i opgaven. Teksterne skal da være af samme forfatter 2) en efterantik ekstemporaltekst på op til tre normalsider eller et antikt monument, gennemgået eller ikke gennemgået, samt et efterantikt, perspektiverende monument, som ikke er gennemgået i undervisningen. Der udformes lige mange opgaver af hver type. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål.
Prøvematerialet vælges af eksaminator. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller instrukser. Homer og romersk litteratur skal indgå i prøvematerialet.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det antikke monument beskrives, analyseres og fortolkes. Med den efterantikke ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med det efterantikke perspektivmonument prøves eksaminandens evne til at sætte det antikke monument eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv. Hovedvægten ved eksaminationen lægges på den antikke eksamenstekst.
Det vil normalt være sådan, at eksaminanden giver et indledende oplæg, hvori eksamensteksten behandles, men eksaminanden har ikke krav på at kunne tale uden afbrydelser fra eksaminator i et bestemt tidsrum.
Det er væsentligt, at det er den konkrete eksamenstekst og det konkrete antikke monument, der danner udgangspunkt for eksaminationen. Den gode eksamenspræstation er én, hvor eksaminanden udtømmer den antikke eksamenstekst gennem relevante og grundige tekstnedslag som afsæt for en analyse og fortolkning. Det er som konsekvens heraf ikke formålet med eksaminationen, at eksaminanden bruger tid på lange redegørelser for den historiske, mytologiske eller samfundsmæssige baggrund for det værk, hvori eksamensteksten indgår. Tilsvarende er det væsentligt, at eksaminanden giver en beskrivelse af det konkrete, antikke monument som afsæt for en analyse og fortolkning af samme, og at det er på baggrund af denne beskrivelse, at dateringen af monumentet begrundes.
Der er ikke i læreplanen krav om, at der eksamineres på baggrund af et rent eksemplar af den antikke
eksamenstekst.
Det er er ikke et krav, at eksaminanden foretager en danskfaglig analyse af den efterantikke ekstemporaltekst. Det væsentlige er, at eksaminanden i behandlingen af ekstemporalteksten viser evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Ekstemporaltekst vælges, så den enten sætter den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der er altså ikke nødvendigvis en snæver kobling mellem den antikke eksamenstekst og ekstemporalteksten. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på dette.
Bedømmelseskriterier
Ved karaktergivningen bedømmes eksaminandens evne til
Repetition og eksamen i oldtidskundskab – gode råd fra læreren
Fagets formål
Der er gode grunde til at beskæftige sig med oldtidens grækere. En af de vigtigste er, at grækerne grundlagde det begrebsapparat og formsprog, som siden er blevet en væsentlig del af europæisk kultur.
Ved begrebsapparat menes tanker om gud og menneske, skæbne og fri vilje, individ og samfund, demokrati og ekspertstyre, ja om godt og ondt.
Sådanne tanker udtrykkes i et formsprog. Formsprog kan være litteraturens genrer som epos, drama, historieskrivning, retstale eller dialog, men det kan også være gennem maleri, skulptur og arkitektur.
Repetitionen skal give fortrolighed med de enkelte forfattere og kunstnere, deres begreber og måder at udtrykke sig på. Samtidig skal repetitionen give det overblik, som det daglige arbejde måske ikke helt har nået. Netop overblikket giver mulighed for at erkende og formulere sammenhænge, udviklingslinjer og modsætninger.
Faget begynder med grækernes sagnverden på Kreta og i Mykene. Kreta gav anledning til myten om Europa, den første kvinde i Europa, medens sagnene om Den Trojanske Krig forbindes med det engang så mægtige Mykene. Det er dog hverken på Kreta eller i Mykene, der blev grundlagt et fælleseuropæisk begrebsapparat og formsprog. Det sker først i den græske bystat. Derfor ligger hovedvægten på perioden fra 750 til 300 f.Kr.
Læreplanen fremhæverat fagets forskellige discipliner bidrager til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne viden, kundskaber og faglig dybde samt en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser mellem antikken og senere kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer. Faget introducerer eleverne for antikken som den første af en række perioder, hvor udforskning af forholdet mellem menneske, natur og samfund udgør en forudsætning for individets dannelse. Faget giver desuden eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden. Oldtidskundskab styrker elevernes studiekompetence ved at give dem forudsætninger for at sætte sig ind i almenmenneskelige spørgsmål og problemstillinger.
Repetitionen
En fornuftig repetition kan begynde med en gennemlæsning af det relevante afsnit i Paideia og bruge lex.dk og Susan Woodford for kunstsøjlen.
Derefter følger repetitionen af selve det gennemgåede, der alene består af grækernes (og romernes) egne tekster og kunstværker.
Et forfatterskab repeteres hensigtsmæssigt ved først at læse indledningen. Derpå følger omhyggelig læsning af selve den antikke tekst. Endelig kan repetitionen af det enkelte forfatterskab afrundes ved et kig på egne svar på de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med de fleste tekster og forholde sig til noter fra undervisningen. Det er vigtigt at læse med bevidsthed om kravene til metode, dvs. autoptisk nærlæsning med udgangspunkt i tekstnær læsning, citater osv.
Hvad angår kunstværkerne, kan det, hvad enten de er vasemalerier, skulpturer eller arkitektur, anbefales at gennemgå dem kronologisk. Det er billederne i Susan Woodford, Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, der udgør hovedparten af det læste, men der er hjælp at hente i andre bøger og fx Græsk på Ribe Katedralskole.
Eksamensspørgsmålet
SE AFSNIT OVENFOR OM PRØVEN
Forberedelseslokalet
I forberedelseslokalet ligger der som regel rene eksemplarer af de bøger, der er nævnt i Uddannelsesbeskrivelsen, samt af de vigtigste oversigter, som er blevet udleveret i årets løb. Det er dog elevens eget ansvar at medbringe bøger. Der kan bruges papir til notater, der må medbringes ved selve eksaminationen.
Selv må du i forberedelseslokalet medbringe egne noter, egne bøger og fotokopier med tilskrevne noter.
Forberedelsestiden
Forberedelsestiden er små 60 minutter. Det er naivt at tro, at man kan indhente en forsømt repetition på få minutter, derfor er det heller ikke afgørende, hvor mange minutter der er til rådighed. Tiden skal primært anvendes på at disponere gennemgangen af det stof, der er repeteret, og af ekstemporalteksten. Det er stikordene til denne disposition, der kan nedskrives på det papir, der er fremlagt i forberedelseslokalet, og som må medbringes til selve eksamen.
Eksamenslokalet
I eksamenslokalet benyttes et eksemplar af basisteksten. Der skal altså ikke medbringes bøger fra forberedelseslokalet. Dem har næste eksaminand brug for til sin forberedelse. Men dine egne bøger kan du naturligvis tage med.
Eksaminationen
Eksaminationen former sig som en knap 30 minutter lang samtale mellem eksaminand og eksaminator med muliginddragelse af censor.
Du skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Undgå et egentligt referat af teksten, ligesom mange biografiske oplysninger vil være overflødige. Under analysen stiller man sig bl.a. følgende spørgsmål: hvad vil forfatteren sige (begrebsapparat), hvordan bliver budskabet udtrykt (formsprog), og hvorledes forholder forfatteren sig til sin samtid og sine forgængere. Det er i svarene på sådanne spørgsmål, at man viser kendskab til væsentlige sider af græsk kultur og evne til fortolkning. – Det er evnen til analyse og fortolkning (nærlæsning), der skal lægges for dagen
Med ekstemporalteksten prøves evnen til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. – Rigtigt interessant bliver en præstation, når den antikke tekst sættes ind i en større sammenhæng. Er der noget alment ved helten Odysseus, lykkens søn, Ødipus, eller Platons drøm om Utopia? Kaster man sig ud i sådanne overvejelser, bør man sikre sig, at den antikke tekst ikke kommer ud af syne. Det er først og fremmest den, man er til eksamen i.
Det antikke monument beskrives og fortolkes.
Med perspektivmonumenterne prøves evnen til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i et kunsthistorisk perspektiv.
Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.
Karaktergivning: En god karakter forudsætter en veldisponeret og selvstændig præstation, hvorunder der vises viden om oldtidens grækere, evne til analyse og fortolkning samt evne til at debattere med og mod den antikke tekst/monument ud fra perspektiveringsteksten/-monumentet.
2.1.1. Fagets identitet og metoder (fra Vejledning til Græsk 2017 https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017)
Som nævnt i læreplanens stk. 1.1 er græsk et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Det er en helt central del af fagets identitet at læse teksterne i egen ret og derudover gennem denne læsning at afdække de spor, teksterne har sat. Gennem sporene får eleverne en nøgle til forståelse af centrale elementer i senere kultur, både europæisk og globalt, hvilket giver dem indsigt i deres egen identitet og kvalificerer dem til en samtale om verden nu. Undervisningen skal lægge vægt på at eksplicitere dette for eleverne.
Græsk er et humanistisk fag, og udgangspunktet for fagets metoder er hermeneutisk. Teksterne og monu-menterne er knyttet til en bestemt historisk, kulturel og åndshistorisk kontekst, og teksterne skal læses solida-isk og kritisk på deres egne præmisser. Eleverne skal i undervisningen gøres bevidste om de forudsætninger, de møder teksterne med, og lære ikke at trække egne forudfattede holdninger ned over teksten. Man kan i undervisningen tale med eleverne om, at man som læser af de antikke tekster skal være reflekteret og kritisk, men også villig til at lade sig udfordre, bevæge og danne i mødet med den fremmede livsverden, antikken er. De klassiske tekster og monumenter, som græsk beskæftiger sig med, er ikke blot historiske dokumenter, men har fungeret som stadige forbilleder og kilder til inspiration i de efterfølgende perioder indtil vor tid. Det er i den sammenhæng, at læreplanens krav om læsning af centrale tekster [LP, stk. 1.2.], skal ses, idet der hermed menes tekster, der har sat sig spor.
Fagets helt centrale metode er den grundige, autoptiske nærlæsning af originalteksterne, der danner udgangspunkt for en analyse og fortolkning. Det vil være naturligt at begynde med oversættelsen, når tekstens mening skal etableres, og arbejdet med fagets hjælpemider som ordbog og grammatik står derfor helt centralt. (…) Tekstens mening etableres dog ikke alene gennem ordbog og grammatik, idet viden om fx tekstens forfatter, genre, kontekst og samtid bidrager til at etablere dens betyd-ning.
Nærlæsningen tager udgangspunkt i de enkelte ord og formuleringer, sådan som de rimeligvis må forstås i konteksten og i værket. Analysen og fortolkningen af tekststykket eller værket vil derfor altid foregå under inddragelse af konkrete tekststeder som belæg. I tillæg til nærlæsningen er der et meget stort antal metoder og analysestrategier, man kan anvende, alt efter om der fokuseres på tekstinterne eller teksteksterne faktorer. Moderne litteraturteoretiske tilgange kan inddrages til at åbne for flere perspektiver af teksten, men det bør ikke ske for teoriens skyld, men altid med respekt for teksten selv. Det vil være naturligt at diskutere analy-sestrategier med eleverne, så de bliver bevidste om, at bestemte metoder og teorier giver tilsvarende bestemte blik på teksterne, og at det, man får frem i teksten, afhænger af, hvad man ser efter, og hvordan man ser på teksten. Det er vigtigt at tale med eleverne om, hvad den metodiske tilgang i undervisningen er – uanset hvor enkel den end måtte være – og det er vigtigt i undervisningen at pointere, at formålet med det metodiske tekstlæsningsarbejde er at give et så kvalificeret bud på tekstens betydning som muligt.
Metode: Autopsi (læse teksten ved selvsyn – dokumentarisk)
Hvordan: Nærlæsning med forklaringen af: ord/formuleringer – tekst – kontekst.
Dette skal dokumenteres vha. henvisninger og citater fra teksten.
Se også http://www.kgklassiker.dk/83851398
Perspektiveringen undersøger, hvordan den klassiske tekst er blevet brugt i en ny sammenhæng. Undersøgelse skal tage udgangspunkt i form og indhold. Find her ligheder og forskelle. Se http://www.kgklassiker.dk/82948977
Samtalen er en central arbejdsform i undervisningen og til eksamen. Dels for at tilegne sig viden, men også for at bearbejde den umiddelbare oplevelse af stoffet.