4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som fordeles ved lodtrækning. Opgaven skal bestå af:

1) en græsk eksamenstekst bestående af et enkelt stykke græsk originaltekst på højst ¼ normalside prosa eller op til 15 vers poesi udtaget repræsentativt dækkende blandt de statarisk læste tekster. Ved kortere tekster, f.eks. digte, kan flere tekster indgå i opgaven. Teksterne skal da være af samme forfatter

2) en efterantik ekstemporaltekst på op til to normalsider eller antikt monument, gennemgået eller ikke gennemgået, samt et efterantikt, perspektiverende monument, som ikke er gennemgået i undervisningen.

Der udformes lige mange opgaver af hver type.Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøvematerialet vælges af eksaminator. Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold. Både vasemaleri, arkitektur og skulptur skal være repræsenteret i de antikke monumenter. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller instrukser. En normalside prosa er 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum), en normalside poesi er 30 vers, en normalside afspillet tekst er ca. 3 minutter. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Til eksaminationen må kun medbringes de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af hele eksamensteksten eller større sammenhængende dele heraf. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af den græske eksamenstekst. Hele den græske eksamenstekst oversættes. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Eksaminanden skal redegøre for den græske eksamensteksts mening og indhold og for den sammenhæng, hvori den er læst. Med den efterantikke ekstemporaltekst prøves eksaminandens evne til at sætte den græske eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Det antikke monument beskrives, analyseres og fortolkes. Med det efterantikke perspektivmonument prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv. Hovedvægten ved eksaminationen lægges på den græske eksamenstekst.

4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

̶ anvende viden om græsk sprog og kultur i besvarelsen

̶ anvende fagets grundlæggende metoder relevant

̶ besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

̶ anvende viden om græsk sprog og kultur i arbejdet med eksamensteksten

̶ anvende fagets grundlæggende metoder relevant

̶ oversætte den græske eksamenstekst selvstændigt

̶ sætte den græske eksamenstekst, temaer fra undervisningen eller det antikke monument i perspektiv.

Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at:

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.