Fra fagkonsulenten:

Oldtidskundskab
Trækning af eksamensspørgsmål
Der er kun én trækning.

Hjælpemidler
Der er ingen begrænsninger i anvendelse af hjælpemidler hverken under forberedelsen eller under eksaminationen.

Den antikke eksamenstekst
Der stilles i læreplanen krav om, at der anvendes et rent eksemplar af den antikke tekst ved eksaminationen. Det er god skik, at eleverne under eksaminationen af hensyn til konteksten har hele teksten - og ikke blot det udsnit, som er eksamensspørgsmålet.

Ekstemporalteksten
Halvdelen af eksamensspørgsmålene består af en antik eksamenstekst og en ekstemporaltekst. Ekstemporaltekstens omfang er op til 5 sider. Der er altså ikke en nedre grænse. Bestemmelsen blev indført af hensyn til muligheden for at anvende især digte til eksamen. Ekstemporalteksten er
efterantik og ikke gennemgået i undervisningen. Den vælges, så den enten sætter den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Der er altså ikke nødvendigvis en snæver kobling mellem den antikke eksamenstekst og ekstemporalteksten. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på dette. Ekstemporalteksterne har en kort indledning med oplysninger om f.eks. forfatter, tid og værk, samt hvilken søjle eller hvilket tema ekstemporal-teksten er tænkt som perspektivering til.

Monument og perspektivmonument(er)
Halvdelen af eksamensspørgsmålene består af den antikke eksamenstekst og et antikt monument (efter aftale med eleverne kendt eller ukendt) + højst tre ukendte perspektiverende monumenter. Perspektivmonumenterne er efterantikke og sætter enten det antikke monument eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv.
Læses efter gammel læreplan består kunstsøjlen af enten skulptur, maleri eller arkitektur. Læses der efter ny læreplan består kunstsøjlen af enten kunst eller arkitektur.


Repetition og eksamen i oldtidskundskab

Fagets formål

Der er gode grunde til at beskæftige sig med oldtidens grækere. En af de vigtigste er, at grækerne grundlagde det begrebsapparat og formsprog, som siden er blevet en væsentlig del af europæisk kultur.

Ved begrebsapparat menes tanker om gud og menneske, skæbne og fri vilje, individ og samfund, demokrati og ekspertstyre, ja om godt og ondt.

Sådanne tanker udtrykkes i et form­sprog. Formsprog kan være litteraturens genrer som epos, drama, historieskrivning, retstale eller dialog, men det kan også være gennem maleri, skulptur og arkitektur.

Repetitionen skal give fortrolighed med de enkelte forfattere og kunstnere, deres begreber og måder at udtrykke sig på. Samtidig skal repetitionen give det overblik, som det daglige arbejde måske ikke helt har nået. Net­op overblikket giver mulighed for at erkende og formulere sammenhænge, udviklingslinjer og modsætninger.

Faget begynder med grækernes sagnverden på Kreta og i Mykene. Kreta gav anledning til myten om Europa, den første kvinde i Europa, medens sagnene om Den Trojanske Krig forbindes med det engang så mægtige Mykene. Det er dog hverken på Kreta eller i Mykene, der blev grundlagt et fælles­europæisk begrebsapparat og formsprog. Det sker først i den græske bystat. Derfor ligger hovedvægten på perioden fra 750 til 300 f.Kr.

Repetitionen

En fornuftig repetition kan begynde med en gennemlæsning af det relevante afsnit i Den Store Danske Encyclopædi: M.H.Hansen, Grækenland i Oldtiden. I Ikoner  og Susan Woodford er der en række kultur­historiske afsnit, der sætter væsentlige dele af det læste ind i en historisk sammenhæng.

Derefter følger repetitionen af selve det gennemgåede, der alene består af grækernes egne tekster og kunstværker.

Et forfatterskab repeteres hensigtsmæssigt ved først at læse indledningen. Derpå følger om­hyg­gelig læsning af selve den antikke tekst. Endelig kan repetitionen af det enkelte forfatterskab afrundes ved et kig på egne svar på de spørgsmål, der er blevet stillet i for­bin­del­se med de fleste tekster.

Hvad angår kunstværkerne, kan det, hvad enten de er vasemalerier, skulpturer eller arkitektur, anbefales at gennemgå dem kronologisk. Det er billederne i Susan Woodford, Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, der udgør det læste, men der er hjælp at hente i en tilsvarende bog som Ikoner. Er der praktiske (men ikke faglige, da undervisningen er afsluttet sidste skoledag) problemer under repetitionen, kan man spørge læreren.

Eksamensspørgsmålet

Eksamenspørgsmålet består af to dele: tekst  og  perspektivering.

Tekstdelen består af et enkelt tekststykke på højst 1½ normalside hentet fra de læste antiktekster.

Perspektiveringsdelen består af enten a) en efterantik ekstemporaltekst på højest 5 normalsider eller b) et antikt monument (gennemgået eller ikke gennemgået) med højst 3 perspektiverende monumenter, der ikke er gennemgået.

Der trækkes én seddel med henvisning til den læste antikke tekst + titel på en efterantik ekstemporaltekst.  Læs sedlen omhyggeligt, og er der tvivl om dens angivelser, skal man spørge.

Forberedelseslokalet

I forberedelseslokalet ligger der som regel rene eksem­plarer af de bøger, der er nævnt i Uddannelses­beskri­velsen, samt af de vigtigste oversigter, som er blevet udleveret i årets løb. Det er dog elevens eget ansvar at medbringe bøger. I tilfælde af et ikke gennemgået monument i perspektive­rings­delen, kan der stå et lysbilledapparat eller en computer. Desuden ligger der rent papir til notater, der må medbringes ved selve eksami­nationen.

Selv må du i forberedelseslokalet medbringe egne noter, egne bøger og foto­kopier med tilskrevne noter.

Forberedelsestiden

Forberedelsestiden er små 60 minutter. Det er naivt at tro, at man kan indhente en forsømt repetition på få minutter, derfor er det heller ikke afgørende, hvor mange minutter der er til rådighed. Tiden skal primært anvendes på at disponere gennemgangen af det stof, der er repeteret, og af ekstemporalteksten. Det er stikordene til denne disposition, der kan nedskrives på det papir, der er fremlagt i forberedelseslokalet, og som må medbringes til selve eksamen.

Eksamenslokalet

I eksamenslokalet benyttes et rent eksemplar af basisteksten. Der skal altså ikke medbringes bøger fra forberedelseslokalet. Dem har næste eksa­minand brug for til sin forberedelse. Men dine egne bøger kan du naturligvis tage med.

Eksaminationen

Eksaminationen former sig som en knap 30 minutter lang samtale mellem eksaminand og eksaminator med muliginddragelse af censor.

Du skal analysere og for­tolke den antikke eksamenstekst og place­­re den i den sammen­hæng, hvori den er læst. Undgå et egentligt referat af teksten, ligesom mange biografiske oplysninger vil være overflødige. Under analysen stiller man sig bl.a. følgende spørgsmål: hvad vil forfatteren sige (begrebs­apparat), hvordan bliver budskabet udtrykt (formsprog), og hvorledes forholder forfat­teren sig til sin samtid og sine forgængere. Det er i svarene på sådanne spørgsmål, at man viser kendskab til væsentlige sider af græsk kultur og evne til fortolkning. – Det er evnen til analyse og fortolkning, der skal lægges for dagen

Med ekstemporalteksten prøves evnen til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk per­spektiv. – Rigtigt interessant bliver en præsta­tion, når den antikke tekst sættes ind i en større sammenhæng. Er der noget alment ved helten Odysseus, lykkens søn, Ødipus, eller Platons drøm om Utopia? Kaster man sig ud i sådanne overvejelser, bør man sikre sig, at den antikke tekst ikke kommer ud af syne. Det er først og fremmest den, man er til eksamen i.

Det antikke monument beskrives, dateres og for­­tol­­kes.

Med perspektiv­mo­numen­terne prøves ev­nen til at sætte monumentet eller temaer fra

undervisningen i et kunsthistorisk perspektiv.

Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.

Karaktergivning

En god karakter forudsætter en veldisponeret og selvstændig præstation, hvorunder der vises viden om oldtidens grækere, evne til analyse og fortolkning samt evne til at debattere med og mod den antikke tekst/monument ud fra perspektiveringsteksten/-monumentet.

Se også læreplanen: http://www.kgklassiker.dk/83851398