Why Study Latin?

Hvorfor læse græsk og latin?

CITATER

Jakob Lange er tidligere chef for den koordinerede tilmelding og studiechef ved Københavns Universitet.

 “De gamle sprog er  utrolig gode til at give eleverne sproglig viden og bevidsthed. Det langsomme læsetempo, hvor sætninger må analyseres for at kunne forstås, hvor der hele tiden er fokus på detaljen og hvor samspillet mellem detaljen og helheden formidler en sproglig opmærksomhed, som meget sjældent ses i andre fag. ... Af og til kunne man ønske sig, at i det mindste “den lille latinprøve” var obligatorisk for alle universitetsstuderende. Den skærper den sproglige opmærksomhed ogbidrager voldsomt til studieparatheden.”

 

Dr. phil. Anne Knudsen er ansvarshavende chefredaktør ved Weekendavisen.

”Hvorfor er dette nu en nyttig form for lærdom?

Det er det, fordi analytiske færdigheder er noget af det mest efterspurgte på arbejdsmarkedet, i  forskningen – og i det daglige liv, inklusive det politiske liv.    Det er simpelthen usandsynligt vigtigt i det senmoderne samfund at kunne finde ud af, hvilke elementer der hører sammen med hvilke andre elementer – og hvilke der så at sige er bi-ord, pynt, retoriske kneb, forførende arrangementer, uvæsentlige detaljer. Vi bruger den slags færdigheder hver eneste dag, og jo bedre man er til at finde orden i kaos, desto bedre muligheder har man for at forstå den verden, man lever i. Og forandre den, hvis det nu er dét, man har lyst til.”