Indhold:

GRUNDBEGREBER                                                  

Sprogvidenskab er læren om sprogtegn. Et tegn er en enhed af et udtryk (en form) og en betydning. Det mindste tegn kaldes et morfem. Et morf er det mindste sproglige betydningsenhed, der svarer til et udtryk. Et morf kan dog have flere forskellige udtryk, morfer. Et ord kan bestå af et eller flere morfer.

Paradigme betyder en ideal model eller et bøjningsmønster. Et paradigme angiver de morfemer, der på et givet sted i en tekst er alternative valgmuligheder.

Synkretisme vil sige, at til én morf svarer flere forskellige morfemer eller morfemkonstruktioner.

Et flexiv (bøjningsendelse) er et morf, der ikke kan optræde alene, og som indgår i et paradigme for en hel ordklasse. Et deritativ (afledningsendelse) er et morf, der ikke kan optræde alene, og som ændrer ordets betydning eller klassetilhørsforhold. Et deritativ kan stå først i ordet og kaldes da et præfix eller i slutningen af ordet og kaldes da et suffix. Præfixerne udtrykker tit en bestemt betydning. Suffixerne tjener især til at flytte ord fra en klasse til en anden, men også til at udtrykke noget om størrelse eller frekvens. En rod er et morfem, der enten kan optræde alene eller i forbindelse med et flexiv.

Et ord karakteriseres som den mindste frie betydningsenhed. Et ord bruges i to forskellige betydninger: Leksem (grundform, opslagsform – f.eks. i infinitiv) og ordform (tekstord, løbende ord). Det kaldes derivation, når et nyt leksem dannes ved tilføjelse af et deritativ (præfix eller suffix). Nye leksemer kan også dannes ved sammensætning (komposition – to stammer sættes sammen). Det er ikke tilstrækkeligt at dele et ord op i morfemer for at findes dets betydning. Man må også vise, hvilke grupper morfemerne danner.

Kilder: Latinsk grammatik; Ebbe Spang-Hanssen. Grundkursus i Grammatik; Ottar Jensen. Dansk grammatik for gymnasiet;Hynding; Græsk syntaks; DSDE; Fremmedordbogen;